Gældende retningslinjer

Det kan være svært at finde hoved og hale i alle Corona-reglerne.

Her kan du læse om de gældende retningslinjer for Folkekirken. 

Fik du ikke svar på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kirkens personale

Hvilke forholdsregler gør kirken sig?

Menighedsrådet har besluttet at aflyse alle større arrangementer, hvor det formodes at mere end 25 personer deltager. Menighedsrådet største prioritet er at passe på brugerne og kirkens personale. 

Mindre aktiviteter afholdes som planlagt. Du kan derfor stadig gå til f.eks. babysalmesang, mandegruppe og konfirmandundervisning. 

Hvor mange må vi være?

Forsamlingsforbuddet gælder ikke i Folkekirken og i kirkens lokaler. Dog skal afstandskravende stadig overholdes. Det betyder, at vi i Sabro kirke foruden personale må være 18 deltagere med fællessang og 40 uden. I Fårup kirke må der foruden kirkens personale være 22 med fællessang og 45 uden.

I sognegården, når begge sale er slået sammen, er det tilladt at være 100 uden fællessang og 54 med. 

Ude på kirkegården må der være maks. 50 deltagere ved en begravelse.

Ved alle andre udendørsaktiviteter må der være maks. 10. 

Skal der bæres mundbind/visir?

Ja. I kirken skal alle bære mundbind eller visir, dog med følgende undtagelser: 

  • Forkyndere og medvirkende ved udøvelse af ceremonier (:= præst, organist, sangere og i visse situationer kirketjener)
  • Børn under 12 år
  • Deltagere, der sidder eller knæler under aktiviteten
  • ALLE andre inklusive personale, frivillige og deltagere, skal bære mundbind eller visir

Alle skal bære mundbind/visir før og efter tjenesten, dog ikke når man sidder ned eller knæler. 

I sognegården gælder:

  • Alle skal hele tiden bære mundbind, undtagen når man sidder ned
  • Dog er foredragsholdere og andre optrædende undtaget under aktiviteten